 |
|
|
 |
|
|
|
 |
En tilpas Kenja som lytter opmærksomt til mine mærklige lyde :o)
Fredag den 15 juni blev jeg ringet op af en bekendt som havde været lige ved at køre en hund ned i en skov, hun havde forsøgt at "fange" den bagefter... men uden held, jeg kunne simpelthen ikke klare tanken om sådan en hund der sikkert ville ende under en bil, så jeg pakkede bilen med halsbånd en pose Frolic hundesnor osv. og kørte til det sted hun hun havde været ved at køre hunden ned. Jeg kom til skoven kørte langsomt og kiggede ind imellem træerne længere fremme kom en gul hund travende på vejen lige imod mig... jeg stoppede bilen og stod ud og snakkede med glad lys stemme til den... den stoppede op og gav sig til at gø af mig, den havde halen helt op under maven, da jeg tog et skridt imod den løb den længere væk... den var bare SÅ BANGE!
Jeg prøvede igen og forsøgte at virke så fredelig som mulig smaskede og kiggede ikke direkte på den, men den løb bare ind i skoven og jeg tænkte okay nu er den vist væk... men langt inde imellem træerne så jeg den stå bag et træ og kigge frem på mig... jeg vendte ryggen til og satte mig i bilen... den kom langsomt tættere på... jeg rullede alle vinduger ned og kastede godbidder ud og kørte et lille stykke væk... den fik færten og kom forsigtigt hen og spiste dem... det samme gjorde jeg mange gange og begyndte samtidig at snakke til den og godbidderne lokkede den tættere på bilen... jeg kunne nu se det var en ung hanhund, uden halsbånd! Ind imellem kom en bil forbi og jeg var skrækslagen for at han skulle blive kørt ned.
Jeg prøved at sætte mig udenfor bilen og kastede godbidder i en stor ring omkring mig imens kørte tankerne rundt... hvorfor er han så bange? Hvad hedder han? Hvad er han for en blanding? Hvor længe har han været alene i skoven? skulle jeg opgive dette projekt? Men NEJ jeg kunne ikke bare køre og resten af mit liv ha mareridt om natten om den kære stakkel som var helt alene... for hvad ville der ske med ham? Samtidig med hans totale skræk var der ingen tvivl i mig om at han så gerne ville hen til mig han var i fuldstændig konflikt med sig selv... turde han ...
Da jeg sad der kom en mand og holdte ind til siden og spurgte om hunden var min... han havde nemlig set den i skoven de sidste dage! Han sagde at han havde en sød gammel tæve bag i bilen... vi prøvede at tage hende ud, og det kunne få ørene op på ham... han begyndte at pive i hans konflikt og efter lang lang tid kom han helt hen til tæven vi sad HELT STILLE... han slikkede hende på mulen og pev og jeg fik tårer i øjnene!
Vi forsøgte selvfølgelig hele tiden stille at komme til at røre ham men bare hænderne rørte sig var han ca. 3 meter væk igen hmmm!
Så prøvede jeg at tage et tæppe ud af vores hundebur som jeg lagde lidt væk... det var et hit!! Han listede hen og rullede sig sammen på tæppet og sov med det samme!! Staklen var SÅ TRÆT! Nå men manden og jeg begyndte så langsomt at rykke nærmere... vi rykkede afsted på numsen begge to og vi kom ret tæt på... så kom en bil og han blev bange... forfra!
Bo og Hittehunden
Heldigvis kom han hurtigt hen til tæppet igen og faldt i søvn så snart han lå derpå... måske havde han ikke sovet i flere døgn derude alene i skoven og følte nu trods alt lidt tryghed.
Vi blev enige om at det var håbløst at få det halsbånd på ham som jeg havde med så vi lavede en stor løkke på en hundeline som jeg skulle forsøge at lægge om hans hals når han sov og den ville så stramme til som et halsbånd... jeg kom humpene langsomt på rumpen og jeg sad nu ved siden af ham han kiggede lige op på mig men puttede sig så igen... så sagde manden... der kommer en lastbil... og jeg var nødt til bare at prøve... jeg fik linen om hans hals men ikke hurtigt nok for han var allerede blevet bange for lastbilen og løb lige ud foran den... neeeej råbte jeg bare og tog mig til hovedet lastbilen nåede liiiiige at bremse og så dyttede han helt vildt... åhhhh for fanden da!!!!!. Der var gået ca 2,5 time og manden begyndte at kigge på uret! men vi kunne ikke gi op nu!
Nu var hunden et godt stykke væk igen og bestemt ikke klar til at sove igen.
Jeg lagde tæppet hen bag bilen og manden bandt tæven til anhængertrækket... vi gik et godt stykke væk og det lokkede hunden helt hen til tæven... hun var godtnok en sød og klog gammel hund... det var som om hun forstod situationen!
Vi stod og talte om vi havde en chance for at "fange" ham og imens hoppede tæven ind i vores bur... og lidt efter hoppede han efter !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Vi kiggede på hinanden og jeg kørte helt op indvendigt!!! Vi gik hen og lukkede buret... de sad lige så pænt ved siden af hinanden derinde... og jeg kunne ikke lade være med at gi den fremmede mand en knuser :o)
Vi kunne stille tage tæven ud og hanhunden puttede sig ned og faldt i søvn :o)
Vi blev enige om at jeg skulle tage ham med og finde ud af hans chipnummer eller tatovering og finde ud af hvem der savnede ham... samtidig tænkte jeg godtnok hvad det er for mennesker som har haft ham så bange som han er!
Jeg ringede selvfølgelig straks til Bo og fortalte om hittehunden... Bo ville ha gjort det samme som mig hvis han havde mødt sådan en hund, vi er totalt ens på det så det var dejligt at få en snak med ham. Jeg var så lettet over at hunden nu ikke skulle dø af sult eller blive kørt over... eller måske blive skudt af en jæger!
Jeg kom hjem med ham og bakkede bilen i skyggen i garagen og hende vand som jeg satte ind til ham og han drak en hel skål! Det var som om han havde besluttet sig for at stole på mig nu for jeg kunne sagtens sætte vandet ind til ham og endda kæle ham stille på brystet! :o)
Jeg gik ind og ringede til politiet i Hobro... men der var ingen som manglede sådan en hund. Så prøvede jeg forskellige internater men nej... de ville gerne tage ham ind men jeg kunne slet ikke klare tanken om at den bange hund skulle sidde der i et bur!, de har fået vores telefonnummer hvis hans ejere skulle sukke op.
Bo kom hjem fra arbejde og da han skulle se ham begyndte han bare at ryste over hele kroppen!!! Det var en ny person og han var skrækslagen! Bo brugte tid med godbidder, venlig gaben, smasken og tilsidst stoppede hunden med at ryste.
Vi ville prøve at få ham ud og tisse da han havde sovet flere timer i træk... det gik fint med at tage snor og halsbånd på men puuuha han kunne næsten ikke gå da han kom ud, det havde ellers ikke været et problem ude i skoven, men der kørte han jo også totalt højt i stress! Vi fik lov til at kigge hans poter... der var slidt hul på alle poterne så meget har han løbet!!!!!
Vi ringede til dyrlægen, han fik smertestillende piller åhh han havde bare så ondt den stakkel!!! Dyrlægen kom ud til bilen for at tjekke om han var tjippet puuuha det var en kamp han var totalt rædselsslagen... vi fandt da ud af at der ikke var en chip.
Selvom han havde ondt begyndte han at logre med halen når jeg talte til ham... et kæmpe fremskridt.
Jeg tænkte at med de poter som er helt slidt op kunne han komme langvejs fra så jeg ringede også til Ålborg politi og sikke en besked jeg fik... hmm sagde manden nej der var ikke nogen som manglede sådan en og han vidste ikke helt hvad han skulle tilbyde mig hmmm han synes jeg skulle køre tilbage til den samme plet i skoven og slippe ham fri, så ville han selv finde hjem !!!!!!!!!!!!!!!!!!! Haloooooo hvad fanden er det for en besked at give... jeg fortalte ham at hundens poter var helt slidt op så hvis den havde kunnet finde hjem så havde den nok gjort det allerede!!!
Bo og jeg blev enige om at jeg skulle sove på et af vores værelser om natten med vovse... han hilste kort på vores hunde uden problemer, hans dårlige poter gjorde at de ikke kunne lege.
Natten gik fint han sov pænt på det tæppe jeg havde med ude i skoven, jeg var vågen mange gange i løbet af natten for at se om han var okay :o)
I løbet af weekenden er han blevet tryg ved Bo, han smyger sig op af vores ben, logrer og tager let fat om vores håndled. Vi skal dog ikke lave hurtige bevægelser med hænderne så er han væk... hvad mon han har oplevet siden hans reaktion er sådan? Han er stadig smertestillet men har nu fået lov at lege lidt med de andre hunde og han er bare SÅ GOD TIL DET!
Bo og jeg sad ude i haven vi fik lov til at tage tæger på ham... mindst 25 stk. og helt ind i øerne fik vi lov!
Hvad så nu:
Vi holder øje på forskellige internetsider med forsvundne dyr og vores telefonnummer er jo ved politiet men intet tyder på at nogen savner ham! Måske er han bare blevet sat af en bil... Han har sådan et dejligt væsen, de kæreste øjne og der er ikke ondt skabt i ham, men han har nogen ting med i bagagen som gør at han ikke har tillid til de fleste mennesker.
Han har kastet sin kærlighed på os nu og vi vil ikke svigte ham... Bo har døbt ham Kenja (for med de slidte poter har han løbet meget langt! :o) Jeg har bestemt at han også skal hedde Lavida det betyder "livet" på spansk!
Som Troels kløvedal siger "man skal være god mod alle, for man ved aldrig hvornår det er en engel der kommer forbi"
Der er en mening med alt.....
Heidi Pedersen
Kenjas nye liv ....
Jeg vil fortælle lidt om Kenjas udvikling og det går godt :o)
For det første er han ved at lære at han hedder kenja :o) Jeg øver flere gange dagligt at jeg bare står med guffer og siger Kenja ...guf ...Kenja ...guf .....og den er ved at sidde nu , han bliver rigtig glad når jeg siger hans navn nu ,altså hvor jeg står uden guffer så han er tilpas med hans nye navn hmm hvad mon han hed før ???
Heldigvis går det efterhånden bare rigtigt godt med hans poter , vi slap uden betændelse !
|
|
|
|